0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsvarsminister frygter dansk valg

ATS
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning


Efter sit møde forleden med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech frygter den amerikanske forsvarsminister Leon Pannacotta nu for det kommende danske folketingsvalg:

»Mrs. Lillelund forklarede mig, at Danmark risikerer at blive kommunistisk efter valget, og hun advarede om, at det gode forhold til USA formentlig vil blive droppet til fordel for et militært samarbejde med Nordkorea«, siger Pannacotta.

»Hun viste mig nogle filmklip med kommunisten mr. Søvndal, hvis had til USA åbenbart er så stort, at han jævnligt gør grin med vores sprog. Det er virkelig chokerende«.

Lyninterview
Pia Kjærsgaard, når Lars Løkke siger, at I ikke under nogen omstændigheder kommer med i hans regering, betyder det så, at I ikke kommer med i hans regering?

»Jeg synes, det er at gøre regering uden vært at komme med sådan en udtalelse, for selvfølgelig er det noget, jeg bestemmer. Sådan har det været i de sidste ti år, og sådan bliver det også efter et valg. Derimod er jeg usikker på, om Lars Løkke stadig skal have en plads i min regering«.

B&O i offensiven
B&O’s seneste nye topchef, Tue Montana, fremlagde i går sin strategi for at vinde tabte markedsandele tilbage:

»Nogle af vore apparater har nok virket lidt voldsomme i en moderne sammenhæng. Derfor har vi nu valgt at satse på et lettere design, sådan som man ser det i vores nyeste hi-fi-anlæg, BeoSkrummel 12000. Selv om anlægget ikke fylder mere end en tørretumbler, kan det afspille såvel lp-plader som de mere nymodens cd’er, ligesom det har integreret espressomaskine og blender, så man kan nyde en milkshake, imens man lytter til det nyeste fra Gheorghe Zamfir«, fortæller B&O-chefen.