ATS afslører: Pærelet af aflytte Vestager

Lyt til artiklen

Margrethe Vestager – udsat for hacker.ATS AFSLØRER: PÆRELET AT AFLYTTE VESTAGERAf ATS’ses graverredaktion ATS’ses specialenhed for undersøgende journalistik kan i dag afsløre, at man så let som ingenting kan hacke sig ind på kendte menneskers telefonsvarere. En af vore medarbejdere har gennem en længere periode infiltreret hackermiljøet i Danmark. Helt uden at ane det har hackerne delt deres viden med undercover-personen fra ATS. Vi er naturligvis i besiddelse af navnene på de pågældende hackere, men ønsker ikke at afsløre, hvem de i virkeligheden er. Vi bad ’Kaj’, som altså hedder noget helt andet, om at vise os, hvordan man hacker sig ind på en toppolitikers mobiltelefon. Vi valgte Margrethe Vestager, og ’Kaj’ sagde straks, at det slet ikke var noget problem. Mens vi måbende så på, tændte han for sin pc, gik ind på søgemaskinen Krak og skrev Margrethe Vestagers navn i personfeltet. Kort efter havde han et telefonnummer. Der var gået mindre end et minut. Han tastede nu nummeret ind på sin mobiltelefon, og i løbet af få sekunder var der hul igennem. Helt uden forvrængning eller anden støj hørte vi den radikale leders stemme: »Du har ringet til Margrethe Vestager. Jeg kan ikke tage telefonen lige nu, da jeg er til møde på Christiansborg, men du kan indtale en besked efter klartonen«. Hvis ATS’ses graverredaktion havde været tilstrækkelig skrupelløs, kunne vi så let som ingenting have viderebragt vores insiderviden om Vestagers gøren og laden. Men i stedet valgte vi at følge de høje etiske standarder, som vi på redaktionen har opstillet for os selv, og orienterede Margrethe Vestager om vores mission. Men der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad personer uden moralen i behold kunne have misbrugt oplysningerne til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her