De næste 10 år med IC4-toget

Lyt til artiklen

DE NÆSTE TI ÅR MED IC4-TOGET

- 2012: Problemer med passagerer, der er frosset fast til toiletsæderne. Løses, da det sætter ind med tøvejr.

- 2013: Det lykkes at koble to IC4-tog sammen, men nu kan man ikke få dem fra hinanden igen.

- 2014: Der installeres vinkelslibere i alle togsæt, så passagererne hurtigt kan skæres fri, når de sidder fastklemt under nedfaldne varmepaneler.

- 2015: Teknikere får endelig opklaret, hvad den blå knap nederst på lokoførerens styringspanel skal bruges til. Den viser sig at regulere vandstanden i toiletterne.

- 2016: Den blå knap er ude af drift på de fleste togsæt, hvilket resulterer i, at flere passagerer drukner under toiletbesøg.

- 2017: De to IC4-tog, der har været sammenkoblet siden 2013, bliver endelig adskilt igen, så den anden halvdel af toget som planlagt kan fortsætte mod Struer.

- 2018: Støjproblemer i togene afhjælpes ved, at personalet udstyres med megafoner, så passagererne kan høre dem, når de beder om at se kort og billetter.

- 2019: Problemer med temperaturstyringen afhjælpes ved at opstille petroleumsovne i kupeerne.

- 2020: Der indføres sikkerhedsinstruktioner, som man kender det fra fly. Efter at have udpeget nødudgangene viser togføreren desuden, hvordan passagererne kan holde varmen med kuskeslag, når temperaturstyringen ikke fungerer.

- 2011: En uafhængig rapport konkluderer, at det næppe kan betale sig at skrotte IC4-togene, selv om de endnu ikke er kommet i fast drift. SPORTSNYDT

Racisme bliver stadig mere udbredt i fodbold. For eksempel er det efterhånden blevet ganske almindeligt at kalde dommeren for 'sorte svin'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her