Kun i ATS: Birthe afslører alt

Lyt til artiklen

KUN I ATS: BIRTHE AFSLØRER ALTATS bringer i dag et kapitel fra Birthe Rønn Hornbechs erindringsbog ’Ministerbiler’. Jeg kan huske, at Lars kom ind på mit kontor. Han rystede på hænderne, kæderøg og svedte så meget, at det dryppede på mit gulv. »Dejligt vejr«, sagde han, »men de har lovet regn senere på dagen«. »Var der noget særligt, du ville, lille Lars?«, spurgte jeg. Jo, han ville såmænd blot høre, om jeg egentlig ikke savnede at sidde nede i folketingssalen. Jeg svarede, at det gjorde jeg aldeles ikke. Jeg var godt tilfreds med at være knirke- og disintegrationsminister. Lars tog et kæmpe sug af sin cigaret. Der kom røg ud af ørerne på ham, og jeg lagde en beroligende hånd på hans knæ og sagde: »Lars, jeg kan se, at du er træt. Skulle du ikke tage hjem og sove i nogle måneder? Hvis pressen spørger, hvor du er henne, skal jeg nok lade være med at sige noget«. Men han ville ikke høre. I stedet begyndte han at småstamme: »B-B-Birthe, tror du ikke, det ville være godt for dig selv og for regeringen, hvis du fandt noget andet at tage dig til?«. Jeg spurgte: »Fyrer du mig?«, og Lars blev så forskrækket, at han tabte sin cigaret ned i den sø af sved, der befandt sig omkring ham. »Altså, nej ... jeg ville jo helst have, at du selv gik!«. »Vil du af med mig, må du fyre mig, din kryster«, sagde jeg så. »Nå ... jamen, så siger vi det. Farvel«, mumlede han og gik hen mod døren. »Hallo, kammerat«, råbte jeg, »du har svedt så meget, at mit kontor er omdannet til et vådområde! Havde du tænkt dig, at jeg skulle tørre op efter dig?«. MIT VALGLars Barfoed, justitsminister: »Jeg opfatter ganske vist mig selv som konservastiv, men denne gang stemmer jeg personligt på Margrethe Vestager. Jeg kan godt lide hendes tanker om et samarbejde hen over midten og hen over hovedet på Pia Kjærsgaard«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her