Flere bud på ny leder i Mordkorea

Lyt til artiklen

FLERE BUD PÅ NY LEDER I MORDKOREA Efter ’Den Store Leder’, Kim Jong Very-Ills død spekuleres der nu i, hvem der bliver hans efterfølger. Kim Jong-Ond. Kaldes i daglig tale ’Den Store Efterfølger’ trods sin højde på 1,51 meter. Kim Jong-Ond har studeret et par år på en skole i Schweiz og har ambitioner om at gøre Mordkorea til verdens førende producent af kukure, men interesserer sig også meget for karaoke, go-go-danserinder og atomvåben. Anses for at være en oplagt efterfølger, især fordi han kaldes ’Den Store Efterfølger’. Kim Il-Jongster. Kendt som ’Den Lille Efternøler’. Ligner på mange område sin nu afdøde far og går for eksempel med ble. ’Den Lille Efternøler’ har også en række andre karaktertræk, som har skabt respekt om ham. F.eks. har han flere gange lænket sine legekammerater til en radiator, hvis de ikke har makket ret, og han har personligt sørget for henrettelsen af en barnepige, der ikke ville lade ham være længe oppe. Det anses dog for et problem, at han har en dårlig vane med at sutte på sin tommelfinger under store militærparader. Erica Jong. Omtales som ’Den Store Forførerske’. Må anses som en dark horse, da hun ikke har befundet sig i landet i 69 år, er kvinde og ikke taler sproget. Fødefareminister Mette Gjerskov – har købt dyr gave til sig selv.MIN JUL Kendte danskere fortæller, hvordan de skal holde jul. I dag fødefareminister Mette Gjerskov. »Det bliver ikke til de helt store julegaver i år, for jeg har lige købt en rasende dyr rygekabine til mig selv. Den kostede over 30.000 kroner, men heldigvis kan man vistnok trække håndværkerudgifterne fra på selvangivelsen«. »Julen skal fejres derhjemme, hvor vi aldrig køber et af de dyre træer, da vi alligevel ikke kan se det på grund af røgen. Vi har selvfølgelig levende lys på, så der hele tiden er noget at tænde smøgerne med, når vi går rundt om træet. Det er i øvrigt sket et par gange, at der er gået ild i det, så nu har vi valgt at klipse askebægere fast til grenene i stedet for kræmmerhusene, som vi alligevel aldrig brugte til noget«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her