Er Dolketinget blevet en børnehave?

Lyt til artiklen

Mette Bock, Liberablende Alliance: »Ja! Os, som er nye, bliver tit drillet af de store, for eksempel var der en dag henne i Snapstinget, hvor en af drengene fra Rød Stue han stjal min rosinmad, som min mor havde givet mig med i madpakken, og engang var der osse en anden pige, der kaldte mig Mette Ged, og det blev jeg rigtig ked af!«. Pernille Vigsø Bagge, Søvndalistisk Folkeparti: »Jeg græd meget i starten, men nu gør jeg det ikke så meget længere; det er bare ikke så rart, når man gerne vil lege med ministerbiler, men så er der nogle andre, der har taget dem, og så kan man godt blive lidt ked af det igen, men det går hurtigt over, for så finder de voksne noget andet, man kan lege med«. Peter de Mikkelsen: Folk vil have farver.MODEBRANCHEN: FARVER ER DET NYE SORT Noirbølgen (på dansk ’sortbølgen’) er på vej ud, fortæller kreativ chef hos modefirmaet Good Night Birger, Peter de Mikkelsen, der i går viste sin seneste kollektion ved Copenhagen Fashion Week. »Nu vil folk have farver på deres tøj. Jeg tror, det skyldes finanskrisen. Men det kan selvfølgelig også være på grund af midtvejsvalget i USA. Eller klimaforandringerne. Eller de stigende fødevarepriser, det er jo helt vildt, så dyrt et halvt kilo hakket oksekød er blevet. Og minimælk for den sags skyld. For ikke at tale om avokadoer«. »Der er også den mulighed, at folk vil have farver på deres tøj, fordi de godt kan lide farver. Men det er blot et gæt, og når det kommer til stykket, så tror jeg egentlig også, det er de færreste, der endnu ved, at de vil have farver på deres tøj, for vi er jo først lige begyndt at fortælle dem det«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her