1) Hvilken vin foretrækker cykelstjernen Alberto Contador at nyde til en god bøf? 2) Hvilken idrætsgren har opnået stor udbredelse i Sydeuropa inden for de seneste døgn? Se svarene nederst i organetPOLITIKER NÆGTER AT SVARE PÅ SPØRGSMÅL OM SPØRGSMÅLATS har forsøgt at interviewe et dolketingsmedlem.Hvad siger du til beskyldningen om, at I politikere stiller de samme spørgsmål igen og igen? »Hvad mener du med det?«. At I bliver ved med at spørge om det samme på flere forskellige måder, når I forsøger at få skovlen under en minister i Dolketingets spørgetid. »Hvem har bedt dig om at stille mig det spørgsmål?«. Kan det ikke være lige meget? Jeg vil bare gerne have et svar! »Så bliver jeg nødt til at spørge på en anden måde: Er det et spørgsmål, du selv har fundet på, eller er det noget, du har diskuteret med andre, inden du kontaktede mig?«. Kan du ikke bare svare på det? »Det er åbenbart svært for dig at give et klart svar her, så lad mig prøve at omformulere spørgsmålet: Hvem ville efter din mening have nytte af, at du stillede mig det her spørgsmål?«. Det ved jeg ikke. Det er jo bare et spørgsmål! »Jeg kan forstå, at det ikke passer dig at svare på det, jeg spørger om. Og jeg kan derfor konkludere, at du har noget at skjule. Men jeg kan garantere, at du ikke har hørt det sidste til denne sag, som jeg vil sørge for at følge helt til dørs!«. NU ER HUN HER: DEN NYE HUNBOLDSPILLER Efter længere tids udviklingsarbejde kunne Dansk Håndbold Forbund i går præsentere prototypen på den nye, fysisk forbedrede hunboldspiller, der skal bringe landsholdet tilbage i den absolutte verdenselite. SVAR PÅ SPORTSQUIZ 1) En Clenbuterol 2010. 2) Græsk-romersk isbrydning. FACEBOOK
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























