Kommission giver Alberti et rap over fingrene

Lyt til artiklen

ALBERTI-KOMMISSIONEN ENDELIG FÆRDIG Efter 102 års arbejde kunne den såkaldte Alberti-kommission i går aflevere sin endelige redegørelse. Kommissionen konkluderer, at man nok på et tidligere tidspunkt burde være blevet opmærksom på daværende justitsminister P.A. Albertis gøren og laden, da han i årene op til 1908 bedrog Den Sjællandske Bondefangerstands Sparekasse for et større millionbeløb. Allerede inden Alberti i december 1910 blev idømt otte års tugthus, besluttede Rigsdagen at nedsætte en kommission, der skulle undersøge alle aspekter af sagen. Og det arbejde blev altså afsluttet i går, da Alberti-kommissionen afleverede sin redegørelse til justitsminister Morten Bødskov. »For at være helt ærlig havde jeg faktisk glemt alt om dén sag. Men nu glæder jeg mig til at læse redegørelsen, og jeg er sikker på, at vi kan lære meget af den«, sagde justitsministeren. SÅDAN FÅR SF EN SUCCESOPLEVELSEAf vor politiske kommentator, Helle Pip Weekendens landsmøde i SF er helt afgørende for, om partiets landsmøde bliver en succes. Det er der slet ingen tvivl om. Villy Søvndal skal holde sit livs tale for at bringe partiet sammen igen. Men det foregår jo på dansk, så det klarer han nok uden større problemer. Der skal imidlertid mere til end en god formandstale. Partiledelsen må også sørge for, at hverken arbejdere eller akademikere føler sig tilsidesat under festmiddagen. Man kunne for eksempel lade den rød-grønne, akademiske fløj sammensætte en forret med rigelige mængder rucola, revet parmesan og pinjekerner for derefter at servere stegt flæsk med persillesovs som hovedret, så arbejderne kan blive mætte. Til frokosten kunne man - som en yderligere opmuntring til arbejderfløjen - bede samtlige landsmødedeltagere om at tage gule veste på og smøre deres egne leverpostejmadder. Endelig må det seriøst overvejes at droppe sange og anden underholdning, der kan opfattes som finkulturel, og i stedet vise fodbold på storskærm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her