ATS: Milliona Pengekowa mangler sin brødrister

Lyt til artiklen

KIOSKEJER ER IKKE IMPONERET OVER NYT INITIATIV Gül Özdemir, 'Özdemirs Dönerkioske', Nørrebro, er ikke imponeret over Rema 1000's nye fremstød, der går ud på at sælge varer tæt på sidste salgsdato til nedsat pris. »Vi har i årevis haft et stort udvalg af varer, der er for gamle, og de er blevet solgt til de samme nedsatte priser som alle de andre varer. Undtagen vin og spiritus. Det må vi ikke sælge. Hvor mange flasker skal du bruge?«, siger Özdemir. MILLIONA MANGLER SIN BRØDRISTER Efter at Københavns Universitet har fundet Milliona Pengekowas kummefryser, er hun kommet i tanker om, at hun også har savnet sin brødrister, siden hun forlod universitetet. »Jeg kom jo lidt hurtigt ud ad døren, så jeg har sikkert glemt den derinde. Men jeg vil faktisk gerne have fat i den, for jeg kunne godt tænke mig at riste en rune over min karriere som elitefusker«, siger Milliona. MINDEORD Borgmester Hans Gentoft skriver om skibsreder Mæsk McPenny, 98 år. Med hr. Møllers bortgang har Gentofte mistet en elsket skatteyder, som vil efterlade et stort tomrum i kommunekassen. Nu må vi alle prøve at komme videre, så godt vi nu kan. Jeg kan huske den glæde, det spredte i forvaltningen, når skibsrederens kommuneskat dukkede op. For ikke at tale om grundskylden. Så sent som i sidste uge tjekkede jeg, hvad hr. Møller har bidraget med til kommunekassen alene i det forgangne skatteår, og nåede frem til et trecifret millionbeløb. Det er trist at tænke på, at vi aldrig mere skal se de penge, og jeg vil derfor benytte lejligheden til at forberede Gentofte Kommunes borgere på, at vi går en svær tid i møde. Evt. med skattestigninger. Med til det nye Ikea-tv hører også disse praktiske paraboler, som man selv skal holde for at sikre optimal modtagelse af signalerne.BREAKING NEWS Ikea har meddelt, at kæden snart markedsfører sit eget tv. »Der er tale om en revolution på tv-markedet. Det er hverken et LED-, LCD- eller plasma-tv. Derimod er det for første gang lykkedes at lave en tv-skærm i fyrretræ«, fortæller Ikea-ejer Ingvar Kamprad. Han tilføjer, at der medfølger en omfattende instruktion, som viser, hvordan man let kan sammensætte tv-programmerne ved hjælp af de medfølgende dyvler på blot en enkelt weekend, hvis man er lidt snild på fingrene.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her