KIRKELUKNINGER SKAL BRUGES TIL AT AFKRISTNE DANSKERNEPens. agronom Erling Brokkendorf,Tværvej 13, Vrissenbjerg: Så viser den åh så selvgode pladderhumanistiske hindu Manu Sareen omsider, hvad der har været hans egentlige formål med at blive kirkeminister, selv om han hverken tror på Gud eller hvermand! Formålet er naturligvis at afkristne den danske befolkning ved at lukke landets kirker og indrette dem til templer for hans egen menighed bestående af åh så frelste klidmostre, der kan dyrke deres lesbiske tilbøjeligheder bag alteret, imens bøsserne kan dyrke fri sex i våbenhuset og blive viet ved samme lejlighed af en af de utallige poppræster, der huserer i de københavnske kredse, hvor de lefler for de kulturradikale caffelattedrikkere, som truer med at skrive essays i de rigtige meningers avis, Politiken, hvis nogen drister sig til at gøre forskel på homoseksuelle og normale danske, for uha, vi risikerer jo, at også Amnesty International kommer efter os og udråber Danmark til et sted, hvor menneskerettighederne trædes under fode! Og imens hele dette tabernakel udspiller sig i de nedlagte kirker, kan den hinduradikale åndsfyrste Manu Sareen så gå rundt og samle ind til de fattige børn i Indien og efterfølgende sætte pengene ind på sin egen konto for bagefter at hævde, at han sandelig havde glemt, at han havde samlet ind. Hvem sagde dobbeltmoral?
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























