Landbetjent viser ingen nåde over for mobilsnakkende bilister

Rollo Svendsen - bidrager til sikkerhed i trafikken.
Rollo Svendsen - bidrager til sikkerhed i trafikken.
Lyt til artiklen

Ligesom deres kolleger i resten af landet uddeler landbetjent A. Svendsen og hans hund Rollo stadig flere bøder til bilister, som taler i mobiltelefon under kørslen: »Det er et tiltagende problem her i Pandrup«, siger landbetjenten. »Folk kan dårligt nå at sætte sig ind i deres bil for at køre til Homokøbmanden, før palaveren starter, og så skal de jo både holde på telefonen og rattet samtidig med, at de skifter gear og hilser på alle dem, de kender. Og heroppe kender vi næsten alle sammen hinanden, så der bliver ikke meget opmærksomhed tilovers til bilkørslen«. »Selv de ældre bilister er nu kommet med på vognen. For nylig bragte vi således fru Thomsen fra Garnøglen til standsning, fordi hun kørte meget usikkert på Omfartsvejen i sin vinrøde Morris Marina med indregistreringsnummeret UH 12 731. Det gør hun ganske vist flere gange om ugen, men den pågældende dag var fru Thomsen faretruende tæt på at køre frontalt ind i en traktor med påhængt gyllespreder, så vi standsede hende og konstaterede, at hendes udsyn gennem forruden var stærkt begrænset af en Doro-mobiltelefon med ekstra store taster, som hun havde fået foræret af et barnebarn. »Til politirapporten forklarede fru Thomsen, at hun godt var klar over, at man ikke må tale i mobiltelefon under kørslen, og at hun blot ville sende en sms til sit barnebarn. Hun var ved at skrive ’I AFTEN SKAL JEG I PENSIONISTKLUBBEN’, men telefonens stavekontrol blev ved med at lave 'PENSIONISTKLUBBEN' om til 'PENTAGON', og det gjorde hende så forvirret, at hun mistede overblikket over trafikken. Men jeg noterede hende nu alligevel, så fru Thomsen kan se frem til at få en bøde for uagtsom mobilkørsel«, fortæller landbetjenten, som selv forsøger at køre forrest med et godt eksempel i trafikken: »For eksempel betjener jeg aldrig selv radioen, når jeg skal holde øjnene på vejen, og vagthavende i Aalborg er da også vant til, at det er Rollo, der svarer på hans opkald, når vi kører med udrykning«. SET I UGENBarack Obama mærker efter, om Bob Dylan stadig er i live, efter at troubadouren har modtaget præsidentens frihedsmedalje. FACEBOOK

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her