LYNINTERVIEW
Direktør Kristian Vangsgaard, hvad skal du lave, hvis det ikke lykkes at redde Agnes Cupcakes fra konkursen?
»Jeg håber i hvert fald ikke, at jeg bliver nødt til at tage samme slags job som de der wannabe realitystars, der synes, at det simpelthen er så smart og uha så fedt det hele. For jeg har hørt, at deres arbejdsforhold er elendige!«.
TV-GUIDE
Underholdningsprogrammet ’Husk lige tandbørsten’ vender tilbage:
»Desværre bliver det ikke med Casper Christensen som for 17 år siden. Så skulle programmet jo have heddet ’Husk lige tænderne’, og det koncept ville nok passe bedst til TV 2 Charlie, siger DR’s underholdningschef, Jan Lummermand.
VAGINALDOMPTØR FÅR NOGET NYT AT RUSKE I
Dommen på 30 dages fængsel til vaginaldomptøren Søren Ventegodt gjorde et stærkt indtryk på hans tidligere patienter:
»Jeg har ikke været så berørt, siden jeg for flere år siden var i behandling hos ham«, siger en patient.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























