ATS først med homosalme

Lyt til artiklen

Så er ATS klar med den første salme til homovielser: Gør døren høj, gør porten vid så bøsserne kan komme hid. Og mand kan gifte sig med mand, hvis ellers præsten vil og kan. Og mandefjendske kvinder to kan og’ forenes i der’ tro. Velsignet af en frelsermand til salmesang af Ingemann. Hør englesang så høj og ren lovpriser nu Manu Sareen, som gav dem denne mulighed for gudhengiven kærlighed. Spring ud hver homo af dit skab og ind i helligt ægteskab. Din skaber vil ej skabe sig, fordi du går en anden vej. DSB-medarbejdere jubler.JUBELSCENER VED AFSENDELSE AF IC4-TOG FRA AARHUS Jubelen ville ingen ende tage, da det i går lykkedes at sende et IC4-tog fra Aarhus til Esbjerg med passagerer. »Vi har arbejdet på dette gennem mange år. Det har været et hårdt slid, men vi har hele tiden troet på, at det ville være muligt en dag«, siger DSB-direktør Jesper Lok. Lige op til afsendelsen klokken 13.37 var der spænding i kontroltårnet på Aarhus Banegård, og det var et gribende øjeblik, da fløjten lød, og toget kørte af sted. Alle på perronen omfavnede hinanden, og begejstringen var lige så stor, da IC4-toget landede i Esbjerg klokken 16.10. Missionen var fuldført. »Jeg troede ikke, at det ville ske i min levetid«, siger Gyda Ginsberg, der var blandt de heldige passagerer. »Det er noget, jeg vil kunne fortælle videre til mine børnebørn og oldebørn«. Også Jesper Lok havde svært ved at skjule sin begejstring. »Det har været en fantastisk rejse mod det ukendte. Men det lykkedes. Selv om vi havde en formodning om, at det ville kunne lade sig gøre denne gang, så var der stadig meget, der kunne gå galt. Et af de kritiske øjeblikke var, da den første passager skulle på toilettet. Ville døren kunne låses, og ville det elektroniske system lide overlast, så bremserne svigtede, alle døre åbnede og vandet begynde at fosse ud i midtergangen? Men nej, den eneste fejl, vi noterede, var, at det gav et mindre ryk i togsættet, da passagererne ville trække ud efter sig«, siger DSB-direktøren, som ikke vil afvise, at IC4-toget kan komme ud på nye rejser i de kommende år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her