Vor sportsquiz

Lyt til artiklen

Hvad har årets Tortour de France til fælles med motorløb? Se svaret nederst i Organet! Per Clausen ENHEDSLISTEN ATTER UDSAT FOR SVINESTREGER Medieordfører Per Clausen, Enhedslisten, har sendt os dette indlæg: Den borgerlige presse har på det seneste haft travlt med at fremstille Enhedslisten som et revolutionært parti, der vil afskaffe den private ejendomsret, nedlægge militæret, nationalisere bankerne, forbyde reklamer og indføre censur. Det er naturligvis et helt fortegnet billede, som alene bygger på, hvad der står i vores program, samt interview med forskellige medlemmer af vores hovedbestyrelse og folketingsgruppe. Desværre overrasker det mig ikke, at vi skal udsættes for den slags angreb. Hvad andet kan man forvente i et land, der ikke forstår at styre pressen? RIGSANTIKVAR FORTRYDER HJÆLP TIL SOVJET Tidligere rigsantikvar og direktør for Nationalmuseet Olaf Olsen fortryder nu, at han i sin tid gav Sovjetunionen en liste over danskere, han anså for at være fremtrædende kulturpersonligheder. »Især ærgrer det mig i dag, at jeg ud for Grauballemanden tilføjede, at han var Sovjetunionen venligt stemt. Det havde jeg ikke umiddelbart belæg for, idet jeg aldrig havde spurgt. Tænk, hvis russerne havde deporteret ham til Leninmausoleet«, siger Olaf Olsen. »Det ville have fået dramatiske følger for besøgstallet på Moesgård Museum«. LEKSIGALTVejret: Se under al kritik. GLAM & FJELNERHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev i går, at mange unge synes, at jazz er trættende. Der skulle naturligvis have stået truttende. Vi klebager. SVAR PÅ SPORTSQUIZ Begge steder træder de på sømmet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her