ASIATISKE SLAGSANGE
Hørt under OL-turneringen i platminton:
Hvem var det, der vandt i dag?
Det var heldigvis dem fra det andet land af!
Sejren er vor!
Sejren er vor!
Vi har tabt!
Sejren er vor!
OL-NYT
Formanden for Det Internationale Platmintonforbund udtrykte i går sin foragt for de udelukkede spillere:
»De er virkelig nogle tabere«, sagde han.
JELLINGSTENEN: DEN NYE TEKST
»KONG HARALD BØD GØRE DISSE KUMLER I HÅB OM, AT INGEN NOGENSINDE SKULLE OPDAGE, AT DANERNE VAR GJORT KRISTNE, LANG TID FØR HAN BLEV FØDT. MEN DÉR TOG HAN GODT NOK FEJL!«.
UDENKRIGSK: ROMNEY REJSER VIDERE
Den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney meddelte i går, at han har forlænget sin udlandsrejse:
»Da jeg sad og bladrede i et kort, fandt jeg ud af, at der stadig er enkelte lande, hvor jeg ikke har trådt nogen over tæerne. Så nu tager jeg lige et smut til Usbekistan, hvor jeg har hørt, at alting fungerer næsten lige så dårligt som i England og Palæstina«, siger Romney og tilføjer:
»Det skyldes uden tvivl deres tilbagestående kultur«.
SET I UGEN
Loven imod tvangsægteskaber ser ikke rigtig ud til at virke. Dette par er således blevet ført sammen af tredjepart, uden at nogen myndighed har grebet ind.
I ØVRIGT MENER JEG
at Dansk Sproglevn er fucking sent ude med at bringe Retskrivningsordbogen up to date!
P. Dollerup, Brøndbyvester
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























