Rollo Svendsen – må spare på arbejdstøjet. Som alle andre ansatte i politikorpset har landbetjent A. Svendsen og hans hund Rollo fået besked om at spare på arbejdstøjet, og nedskæringerne har allerede ført til problemer på landpolitistationen i Pandrup: »For os som polititjenestemand og -hund er det meget vigtigt, at borgerne kan genkende os med det samme. Og jeg har flere gange været ude for, at folk ikke tror på mig, når jeg har råbt »Stands! Det er politiet!«, fordi min uniformsjakke har været til vask, og jeg i stedet har været iført en trøje med hjortemotiv på brystet, som min kone har strikket til mig«, siger landbetjenten. »Jeg har foreløbig løst problemet ved at få min kone til at trevle trøjen op og strikke den om, så der nu står ’POLITI’ på ryggen af den, men det er jo ikke holdbart i længden. Det er trøjen for resten heller ikke. Den har det med at sidde fast i træer og krat, når Rollo og jeg er ude i plantagen og lede efter den 93-årige Egon Hartig, som har for vane at forlade Pandrup Plejecenter cirka hver fjortende dag, fordi han vil se til køerne på sin gård, som blev revet ned i 1987«. »Rollo er desværre også blevet ramt af sparekravene. Oprindelig havde han fire uniformskasketter til rådighed, men efterhånden har han ædt de tre, og den sidste er også ved at være godt gennemgnasket, så det har stillet store krav til min opfindsomhed at få ham klædt ordentligt på til de mange forskellige opgaver, vi skal løse«. »Foreløbig har Rollo optrådt i Massey Ferguson-kasket til traktortræk i Kongerslev, ligesom han har assisteret ved en hastighedskontrol på Omfartsvejen iført læderhjelm og motorbriller. Og da vi var til sommerkamp på Pandrup Stadion, som nu er sponsoreret af Homokøbmanden og derfor hedder Pandrup Homo Arena, havde Rollo klaphat på«. »Det sidste var nu ikke så heldigt, for dels går det ud over éns autoritet som polititjenestehund, når man har sådan en fjollet hat på, dels syntes de mange børn, der var til stede, at Rollo så sød ud, og derfor fodrede de ham med så mange grillpølser, at han blev dårlig på hjemturen. Han lå omme bagi og peb, og da vi var næsten hjemme, rejste han sig op og brækkede sig ned ad ryggen på mig, imens jeg kørte. Heldigvis havde jeg striktrøjen på dén dag, så jeg har stadig en enkelt uniformsjakke, som er egnet til tjenestebrug, hvis man ser bort fra et par fedtpletter hist og pist«.