Pavens butler kommer med nye afsløringer

Lyt til artiklen

Efter at afhøringerne af pavens butler er startet, er han kommet med nye, overraskende afsløringer: -Selve pavevalget afgøres under en stoledans i Det Sixtinske Kapel. Den, der mangler en stol, bliver pave. Efter dansen fyrer kardinalerne en fed og sender den hvide røg op gennem skorstenen. -Når paven kører rundt i pavemobilen, lytter han altid til den samme cd med Christina Aguilera. -Han har engang kvalt en due, der forvildede sig op under dragten, mens han talte på Peterspladsen. -Når paven skal slappe af foran fjernsynet, fylder han altid popcorn i sin pavehat. -For et par år siden opsøgte pave Benedikt en numerolog, der foreslog ham at skifte navn til pave Benedikte Poulsen II. Men han syntes, det lød for fjollet. SIDSTE: DØDT LØB MELLEM SF-KANDIDATER En undersøgelse foretaget af menedsmålingsinstituttet Observans viser næsten dødt løb mellem Skizofrent Folkepartis to formandskandidater. Således oplyser 92 procent af de adspurgte, at de er trætte af at høre om Astrid Krag, mens 94 procent er trætte af at høre om Annette Vilhelmsen. »Jeg er glad for, at vi er så tæt på hinanden, for det bekræfter, at SF er et åbent parti, der kan favne flere synspunkter uden at være uenige om noget. Og det er tilsyneladende det, vælgerne har lagt mærke til«, siger Astrid Krag. »Det er jeg helt enig i«, tilføjer Annette Vilhelmsen ' Dovne Robert' - vil ikke hjælpe Aarhuus.AARHUUS TVIVLER PÅ SKVULPTUR Stadig flere medlemmer af Aarhuus Byrod er begyndt at tvivle på, om det er en god idé at placere den 72 meter høje 'Store Robert' ved indsejlingen til byen. »Meningen var blandt andet, at 'Store Robert' skulle sætte Aarhuus på landkortet, men vi må erkende, at 'Dovne Robert' har fået væsentlig mere omtale i medierne. Derfor har jeg også spurgt, om han kunne tænke sig at stå nede på havnen og kigge ud over vandet i stedet for. Men det gider han vist ikke«, siger borgmester Jacob Bundsgaaaard.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her