Flybesætning bliver kapret af mand i jakkesæt

Lyt til artiklen

Besætningen på SAS-flyet SK 7913 blev i går kapret af en veltalende svensker iført jakkesæt og stålbriller, som tvang dem til at ændre kurs. »Vi havde netop indstillet katastrofekursen på vores automatpilot, da svenskeren kom væltende ind i cockpittet og bad os finde et billigt sted, hvor vi kunne lande«, fortæller kaptajn Rasmussen. »Flykapreren krævede samtidig, at vi skulle aflevere 15 procent af vores løn. Vi er endnu ikke gået ind på hans krav, men han er temmelig truende og siger, at det er et spørgsmål om liv eller død«. Ifølge kaptajnen tager såvel passagererne som personalet situationen med eksemplarisk ro, bortset fra en enkelt purser, der er helt oppe i det røde felt, fordi han nu ikke når frem til den musical, han havde købt billet til. JULEMANDEN VIL IKKE DROPPE KOKKEDAL Julemanden oplyste i går, at han ikke er bange for at besøge Egedalsvænge i Kokkedal trods den seneste tids juleballade. »Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg tidligere har været en anelse bekymret for min egen og rensdyrenes sikkerhed. Men nu har jeg meldt mig ind i Foreningen Rensdyrenes Beskyttelse, som har lovet at beskytte dem«. »Desuden har min læge ordineret lykkepiller til mig, så det skal nok gå«, siger julemanden og tilføjer: »Hohoho«. UENIGHEDSLISTENS FINGERAFTRYK PÅ FINANSLOVENKrav, som Uenighedslisten ikke fik gennemført: Nationalisering af det frie initiativ. Opstilling af rytterstatue af Dovne Robert foran Socialministeriet. Misundelsesafgift på Hellerup og nærmeste omegn. Krav om, at mindst halvdelen af alle bestyrelsesposter skal besættes af socialister. Afskaffelse af hendes kongelige røghed D. Margrethe. Afskaffelse af hendes radikale højhed Margrethe Vækstager. Krone til krone-kompensation for folk på overførselsindkomster. Krav, som Uenighedslisten fik gennemført: Krone til krone-kompensation på tandbehandlinger for folk på overførselsindkomster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her