Der hersker tvivl om danskernes kulturforbrug

Lyt til artiklen

Flere tvivler på, at Kulturministeriets undersøgelse af danskernes kulturvaner giver et retvisende billede. Denne mand har til undersøgelsen oplyst, at han sidste år overværede 27 Buxtehude-matinéeer. Denne mand har oplyst, at han bruger hele sin fritid på tyske liederaftener. Kvinden på billedet har i spørgeskemaet sat kryds ud for udsagnet: »Jeg er en yppig gæst til eksperimenterende teaterforestillinger«. Kaosminister Uffe Heltvæk afviser kritikken af undersøgelsen. »Folk skulle meget hellere glæde sig over, at interessen for kultur er så bred i befolkningen«, siger han. Uffe Heltvæk er i øvrigt positivt overrasket over, at der har været afholdt hele 27 Buxtehude-matineer i Danmark sidste år. »Det må jeg nok sige«, siger han. ERHVERVSNYDT En undersøgelse af SAS viste i går, at det står værre til med flyselskabet end først antaget. »De er meget tæt på at nå ind i terminalfasen«, sagde en modarbejder i lufthavnen. GEJL & FAMLNERHvæsernes redaktør skriger: Vi skrev for nylig, at tidligere general David Penetraeus har set det som sin opgave at afmontere eventuelle trusler mod USA. Der skulle naturligvis have stået, at han har set det som sin opgave at afmontere eventuelle trusser på Paula Broadwell. Vi bekagler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her