Netanjuhu Enterprises tilbyder grunde i Vestbredden-kvarteret

Lyt til artiklen

ANNONCE: Er det her, dit nye hus skal ligge?


Netanjuhu Enterprises tilbyder spændende grunde i det attraktive kvarter Vestbredden.

Benyt denne enestående chance for at erhverve et stykke jord midt i et af verdens mest spændende områder.

Vi sørger for: kloakering, veje, el, beskyttelsesrum, udkigsposter - ligesom du ikke selv skal tænke på at drive de nuværende ejere ud. Det klarer Netanjuhu Enterprises naturligvis også for dig. KOMMUNELÆRER HAR IKKE TID TIL FLERE TIMER Regeringens forslag til en ny folkeskole har ikke ligefrem vakt jubel på Nøvling Centralskole, hvor kommunelærer A. Svendsen har svært ved at se, hvordan han skulle få tid til at undervise mere: »Som lærer i dag har man jo mange andre vigtige opgaver. Selv har jeg blandt andet ansvar for vedligeholdelsen af de udstoppede dyr, som vi benytter i biologiundervisningen, og lige for tiden er både grævlingen og haren angrebet af møl. Der er også nogen, der har klippet toppen af den toppede lappedykker, og det er altså ikke helt let at få den til at sidde rigtigt. Toppen bliver ved med at falde ned over fuglens øjne, hver gang jeg har limet den fast«, siger den travle kommunelærer. »Man må heller ikke glemme al den forberedelse, der går forud for undervisningen. For mit eget vedkommende har jeg brugt utallige arbejdstimer på at skaffe en ny kopi af filmen ’Bæveren – den lille ingeniør’. Det nuværende eksemplar har jeg splejset sammen så mange gange, at der efterhånden er forsvundet 9 minutter og 14 sekunder af filmen, deriblandt den helt centrale scene, hvor to bævere parrer sig efter at have bygget en 854 meter lang dæmning i Alaska«. »Det er trist, at eleverne skal gå glip af en så storslået naturoplevelse, men det er endnu ikke lykkedes mig at komme igennem til Statens Filmcentral for at rekvirere en ny kopi af filmen, selv om jeg hver eneste dag siden sommerferien trofast har ringet til deres telefonnummer, 01 35 33 10. Jo, der er nok at se til her i Nøvling«. KULTURNYT

Kaosminister Uffe Heltvæk beklager, at gårsdagens samråd blev afholdt i et udvalgsværelse på Christiansborg:

»Jeg havde forsøgt at leje et lokale på Akademiet for Uhæmmet Generøsitet, men det var desværre optaget af terminsprøver i sabelslugning«, fortæller ministeren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her