ATS: Vilhelmsen: Krisen i SF er ikke reel

Lyt til artiklen

I et opsigtsvækkende interview i Kjerteminde Avis beskylder Annette Vilhelmsen nu partiformanden for at modarbejde SF: »Den krise, vi har set i partiet på det seneste er jo ikke reel. Det er alene en krise, som jeg selv har skabt«, siger Annette Vilhelmsen i interviewet. »Flere vil helt naturligt spørge, hvorfor jeg skulle have en interesse i at skabe denne krise, og det synes jeg også selv er et interessant spørgsmål. Derfor vil jeg en af de nærmeste dage bede mig selv om at komme i samråd for at forklare det nærmere«, siger Annette Vilhelmsen, som dog tvivler på, at hun bliver klogere af det. LYNINTERVIEWAmin Skov, glæder du dig til at komme i gang med arbejdet på Vejlegården igen? »Jeg ved ikke rigtig. Det er, som om jeg har mistet gnisten«. NU ER DEN HER: DEN ÆRLIGE DATINGSIDE! Den nye datingside dynamiskdating.dk, som kun er for ærlige mennesker, kan foreløbig tilbyde disse to profiler: Urenlig mand, 47, søger ligesindet kvinde til fysisk inaktivitet og misrøgt af schæferhunde. Jeg savner nogen at dele mine XXL Meals fra Burger King med. Jeg savner for resten også nogen til at hente dem, for jeg gider ikke gøre det selv. Dit udseende går jeg ikke så meget op i. Men du må gerne være dværg, så jeg kan stille dåseøl på dit hoved, imens jeg ser tv. Hysterisk kvinde, 39, søger spagfærdig mand til underkuelse og ydmygelse. Jeg har længe savnet nogen, som er villig til at høre på mine lange tirader, og hvis du er manden, må du gerne henvende dig i en fart. Hørte du, hvad jeg sagde? Nej, det gjorde du vel ikke! Det er det sædvanlige med dig! Det er som at tale til en dør! Du skal være max 1,70 høj og have store, våde hundeøjne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her