Maorie Krarup sendte i går denne uforbeholdne undskyldning til New Zealand: Jeg kan forstå, at min blog er blevet oversat. Det vil jeg gerne beklage. Det er naturligvis ethvert lands suveræne ret at beslutte, hvilke særegne ritualer de vil udsætte deres gæster for, og hvis de synes, at det er smart at stille sig op i bastskørter omgivet af penisattrapper, og hvad ved jeg, og derefter lave besynderlige næsehilsener, så er det vel kun, hvad man kan forvente af sådan en flok hottentotter. Det har på ingen måde været min mening at være hånlig over for disse ritualer, men udelukkende at latterliggøre dem. Maorie KrarupDagens digt Farvel Maggie Det var ikke dig, der opfandt maggiterningen. Til gengæld opfandt du thatcherismen, som der også var mange, der fik lov til at smage. Du førte krig. På Falklandsøerne I EU. I dit parti og i dit land. Du sendte de strejkende minearbejdere ned i kulkælderen. Du var Jernladyen, hvis jernvilje blev til lov. Men til sidst blev du lidt rusten. Var ikke længere så god til at huske. Men vi glemmer ikke dig. Børnehøstere ærgerlige over forbud Mange børnehøstere i Etiopien er ærgerlige over inddragelsen af DanAdopts tilladelse til at formidle adoptioner i landet. »Det er en skam, at det sker lige nu, hvor høsten ellers så ud til at blive rigtig god«, siger børnehøsteren på billedet, som her er i gang med at fortælle en flok børn, at de får en gratis flyvetur til Danmark, hvis de blot kan overtale deres forældre til at skrive under på et stykke papir. LyninterviewHelle Thorning, handler krisen i Suicidaldemokratiet om, at du og Bjarne Corydon kun lytter til hinanden? »Det spørgsmål vil jeg godt lige vende med Bjarne, inden jeg svarer«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























