ATS: Ældre medborgere skal få fingeren ud

Lyt til artiklen

»I dag sidder mange ældre bare og hænger foran fjersynet, imens hjemmehjælperen knokler rundt for at smøre mad og gøre rent. Den går ikke længere. De gamle må lære selv at tage ansvar. De har fedet den i alt for mange år«, siger socialminister Karen Hækkerup. »Det vil også give dem mere selvrespekt, hvis de for eksempel lærer selv at skifte batterier i robotstøvsugeren«. Ministeren understreger, at de gamle naturligvis kan få hjælp, hvis de har behov. »De kan bare ringe til hjemmehjælpens automatiske telefonsvarer. Der kan godt være en del ventetid, for vi har skåret ned på bemandingen, men de gamle skal jo alligevel ikke noget, så det må de tage med. Desuden tror jeg, at det vil være med til at udvikle dem rent mentalt«, siger socialministeren.

LYNINTERVIEWBarack Obama, er jeres spionage imod europæiske politikere ikke udtryk for mistillid til Europa? »Nej, det er tværtimod udtryk for, at både den amerikanske regering og efterretningstjeneste mener, at europæerne er værd at lytte til«. BJARNE RIIS TALER UDAf Mogens Jacobsen, cykelvikar Efter måneders tavshed mødte Team Saxo-Tinkoffs holdejer, Bjarne Riis, i går den samlede cykelpresse i den smukke ferieby Ajaccio. Og det var en Bjarne Riis i snakkehumør. Da han fik spørgsmålet: »Har det været en svær tid for dig?«, svarede han ikke blot »Ja«, som han normalt ville have gjort, men »Ja, det har været en svær tid«, hvilket ikke kan tolkes anderledes, end at han har haft en svær tid.

PLUMS SØN SENDER NY UNDSKYLDNING Seneste brev fra Camilla Plums søn, offentliggjort på den venstreorienterede netavis Moderkraft.dk: Kære Mor. Jeg var forleden en tur i Lidl for at købe ind til aftensmaden, og de havde ingen økologiske varer. Jeg ved godt, at du er skuffet over mig, men der var ikke andet at gøre. Kærlig hilsenCarl

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her