LYNINTERVIEWInger Støjberg, du siger, at Folketingets formand Mogens Lykketoft er partisk i sin måde at lede møderne på i folketingssalen. Har du nogen eksempler?
»Ja, for eksempel har Lars Løkke Rasmussen ikke haft ordet en eneste gang i et helt år«. Men han har jo heller ikke bedt om det.
»Nej, netop. Han tør ikke på grund af Lykketoft«.
UDVIKLINGSMINISTER TAKKEDE DE FATTIGEUddrag af udviklingsminister Christian Friis Bachs tale ved åbningen af FN-byen i København i sidste uge:
»Det har altid været en hjørnesten i dansk udviklingsbistand, at vi skal hjælpe, hvor der er behov. Og med denne bygning har vi givet et tiltrængt bidrag til et sultent dansk erhvervsliv, der nu får en enestående chance for at sælge deres produkter og ydelser til FN.
Og skulle vi så ikke allesammen hæve vores champagneglas og råbe et trefoldigt hurra for de nødlidende, uden hvilke dette næppe havde været muligt.
HURRA, HURRA,HURRA«.
SKATTEMINISTER KAN IKKE SE PROBLEMET I AT NEDLÆGGE SKATTEAFDELING
Holger Grå Nielsen afviste i går, at det var en dum idé at nedlægge Skat særlige afdeling for økonomisk kriminalitet.
»Afdelingen havde til opgave at kigge nærmere på spekulanter, der slet ikke betaler skat. Og så er det jo fjollet, at netop Skat skal bruge kræfter og ressourcer på dem«, sagde Holger Grå Nielsen.
HVÆSERBREVEGODT MUSEUMSINISTATIVErna Glad, Vigerslev Allé:
Jeg læste med stor interesse i min avis, at museerne snart får lov til at kropsvisitere de besøgende. Jeg er sikker på, at det vil være med til at øge besøgstallet betydeligt. I hvert fald ved jeg, at mange af mine veninder i Valby Læsekreds og Sylteklub vil benytte sig af de nye muligheder, ligesom jeg også selv vil.
JEGL & FAMLERNHvæsernes redaktør skriger:
Vi skrev i går, at Copenhagen Jazzfestival kan være en trættende oplevelse. Der skulle naturligvis have stået truttende.
Vi bekagler fjelen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























