Egmont Serieforlaget, der bl.a. udgiver Anders And & Co., har valgt at fjerne de tre små grise fra bladet.
»Vi lever i et multikulturelt samfund, hvor dele af befolkningen opfatter grise som urene. Også selv om de er renvaskede, som de tre små grise oftest er«, siger forlagschef Kelvin Vandkjær.
»Det er klart, at vi ikke ønsker at støde bestemte befolkningsgrupper fra os, og Anders And-bladene kan såmænd sagtens fungere uden grisene. Vi har naturligvis overvejet at kamuflere dem, f.eks. ved at give dem burkaer på, men så ville man kunne forveksle dem med Sorte Slyngel, der også optræder i bladet. Så er det enklere helt at fjerne dem«.
Initiativet vækker dog ikke udelt begejstring i muslimske kredse.
»Vores børn læser ofte Anders And-blade, og de tager såmænd ikke skade af at kigge på de tre små grise. De er jo en del af virkeligheden. Så synes vi meget hellere, at forlaget skulle fjerne Fætter Guf. Han er jo dybt irriterende«, siger ægteparret Ahmed og Suleima Gül fra Bjæverskov.
LYNINTERVIEWJim Lyngvild, har du fået klarhed over årsagerne til, at Copenhagen Pride fyrede dig som vært.
»Nej, det er der simpelthen for mange løse ender til«.
BURHØNS FIK DYPPET NÆBET
Danske burhøns fejrede i går, at de i fremtiden får lov til at beholde deres næb
»Det var helt vildt«, klukkede talsburhønen Klara. »Vi plejer aldrig at have fjer på, men det fik vi min nabo og jeg i går. Vi klækker også utrolig godt sammen«. MANF & GLEJLERHvæsernes redaktør skriger:
I forbindelse med omtalen af et stort fiskegenopretningsprojekt skrev vi forleden, at Naturforstyrrelsen har haft snablen nede i de offentlige kasser.
Der skulle naturligvis have stået snæblen.
Vi bekalger fejlen, der skyldes, at vor medarbejder er en torsk.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























