Danske sportsjournalister: FC KØBENHAVN ER I KRISE!!!

Lyt til artiklen

Vor netquiz
Hvad hedder den vægtenhed, som mange unge opgør deres popularitet i?

Se svaret nederst i organet

Nu kan det siges åbent: FCK er i dyb, dyb krise!

Af alle danske sportsjournalister

De danske mestre har indledt den nye fodboldsæson med tre nederlag på stribe, og vi er nu nået til det punkt, hvor vi klart og utvetydigt må konkludere, at FC København er i krise:

FC KØBENHAVN ER I KRISE!!!

Sådan. Krisen er nu en realitet, og vi må som ansvarlige sportsjournalister spørge os selv, hvad FCK har gjort galt. Og svaret ligger ligefor:

ALT!!!

Cheftræner Ariël Jacobs bærer naturligvis en stor del af ansvaret for mesterholdets elendige forfatning, hvilket da også fremgår af overskrifter som ’Mester Jacobs, sover du?’.

Der må også sættes et meget stort spørgsmålstegn ved Carsten V. Jensens evner som sportschef.

Vi var ganske vist voldsomt begejstrede over hans indkøb inden sæsonstarten, men det viser jo bare, hvordan manden igennem længere tid har kunnet narre alt og alle, for i virkeligheden har han blot købt en ganske ordinær tysk angriber, hvis galoperende storhedsvanvid og kolde venstreben er hans mest fremherskende karaktertræk, og en svensk forsvarer, der er så gammel og svagsynet, at FCK uden problemer vil kunne opnå tilskud fra Københavns Kommune for at have ham gående. Løsningen på den dybe krise må være at fyre cheftræneren og sportschefen, sætte de umotiverede spillere på bænken og købe nogle nye samt sænke priserne på fadøl i Parken ganske betragteligt. FCK må handle nu, hvis klubben vil gøre sig blot det mindste håb om at bevare sin position som Nordens førende og leve op til de berettigede forventninger, vi som sportsjournalister har til Københavns, ja hele Danmarks fodboldstolthed. Læs om tre uger: FCK ude af krisen – Jacobs genial

Breaking news
Per Ørum Jørgensens beslutning om at forlade formandsposten i sit nye parti blot ti måneder efter stiftelsen efterlader Demokraterne i et vakuum. Det mener det andet medlem af partiet, Nichlas Steen Andersson: »Vi havde det ellers lige så hyggeligt, så jeg synes, det er enormt tarveligt, at Per bare smutter«, siger Andersson, der nu overvejer at lade sig vælge til partiformand.
Svar på netquiz

Instagram.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her