ATS: Anklaget for pressehetz mod banker

Lyt til artiklen

v/senioranalytiker Troels Halholm,Power Bank Det har været en rystende oplevelse at se pressens behandling af Jyske Bank på det seneste. For nogle år siden var vi selv udsat for den samme afskyelige form for journalistik, da en undercovermedarbejder på Assentoft Ugeavis dukkede op i banken og præsenterede sig som 'murermester Jessen'. Den falske murermester bad en af vore medarbejdere om gode råd til, hvordan han kunne undgå at betale skat af en større sum, som han ville få udbetalt for en ny kontorbygning til Assentoft Autoophug & Antik. Vi anbefalede ham at opføre indtægten som 'salg af skrot og diverse indbo' subsidiært at undlade at opgive noget til skattevæsenet. Og helt i overensstemmelse med vore etiske retningslinjer understregede vores medarbejder over for Jessen, at 'du har det ikke fra mig'. Det viste sig, at journalisten havde optaget det hele på sin kassettebåndoptager, der var skjult i hans rygsæk, og ugen efter kunne vi på forsiden af Assentoft Ugeavis læse en artikel med dommedagsoverskriften: 'Assentoft og Nærmeste Omegns Sparekasse rådgiver om skattefusk'. Det var før, vi fusionerede med Fløjstrup Andelskasse og blev til Power Bank. Vi forlangte, at ugeavisen dementerede historien og henholdt os bl.a. til, at vores medarbejder med ordene 'du har det ikke fra mig' klart og tydeligt havde frabedt sig at blive hængt op på noget. Men redaktøren afviste og sagde, at de havde det hele på bånd. Han var hverken til at hugge eller stikke i, og til sidst måtte jeg true ham med at opsige vores annonceaftale med avisen. Det fik ham på andre tanker, og ugen efter bragte de en artikel med overskriften: ’Assentoft og Nærmeste Omegns Sparekasse: Uetisk at citere vores medarbejder’. Hele affæren skabte en del furore i i lokalsamfundet, men på den positive side må vi dog erkende, at det gav os mange nye kunder blandt områdets håndværkere. Og mon ikke nogenlunde det samme vil ske for Jyske Bank?
LYNINTERVIEW
Helle T., hvad vil I gøre, hvis Rigsrevisionens undersøgelse viser, at solcelleminister Martin Gynter Lidegaard har begået alvorlige fejl? »Så vil vi overveje at udnævne ham til skyggeminister i stedet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her