ATS: Spørg lægen v/doktor Erik Monster

Lyt til artiklen

Kære Doktor Monster. Jeg har et spørgsmål til dig som kollega. Lige siden Region Hovedstaden har indført akuttelefonen, som passes af sygeplejersker i stedet for læger, har jeg haft forfærdelig ondt i røven. Hvad kan jeg gøre? Doktor Hansen Kære Doktor Hansen. Jeg vil anbefale dig at ringe til 1813 255 gange daglig, indtil smerterne forsvinder. Det har hjulpet flere af vores kolleger, ved jeg. VenligstMonster

LYNINTERVIEW
Finansminister Bjarne Corydon. Regeringen lovede 12.500 akutjob til de langtidsledige, men indtil videre er der kun ansat 321!? »Jamen, det er da også skuffende. Jeg er især skuffet over, at de private arbejdsgivere ikke har ansat flere. Her i Finansmysteriet har vi selv hyret et par stykker til nogle presserende opgaver. Vi kunne se, at der var akut behov for folk, der kunne fylde mere varm luft i vores ringbind og fandt det i den forbindelse helt naturligt at benytte akutordningen«.
SCORE-SCOOTER UDBREDT BLANDT STATSLEDERE
Den franske præsident François Hollandes scooterture til hemmelige stævnemøder har inspireret andre europæiske statsledere. Her skulle det angiveligt være den tyske kansler Angela Merkel, som er på vej til et rendezvous med sin elsker.

HELLE THORNING VED INTET OM NOGET
Helle Thorning-Schmidt, er det rigtigt, at Statsministeriet har kendt til de løgne, Morten Bødskov fremsendte som justitsminister til Dolketingets Retsudvalg? »Det siger mig ikke rigtig noget, og jeg anede faktisk slet ikke, at Morten Bødskov var justitsminister. Nå, nu fortæller min departementschef så, at det er han heller ikke. Jamen, så kan jeg slet ikke se problemet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her