ATS: Kendt sportsstjerne går på afvænning

Lyt til artiklen

Den tidligere basketballstjerne Dennis Rodman har frivilligt ladet sig indskrive på en afvænningsklinik, oplyser hans agent, Darren Prince. »Dennis har omsider indset, at han skal vænne sig af med at besøge den mordkoreanske leder Kim Young-one. Hans afhængighedsforhold var blevet så voldsomt, at han under sit sidste besøg i Mordkorea sang fødselsdagssang for Kim og kun omtalte ham som 'Den Store Leder'«, siger Darren Prince. »I sin have har han rejst en 30 meter høj statue af Kim Young-one for ikke at få abstinenser, når han er derhjemme. Og det har skabt en del modvilje hos naboen, fordi Kim kaster sin skygge ind over hans rosenbed. En af opgaverne for folkene på afvænningsklinikken bliver at overtale Dennis til at erstatte statuen med et fuglehus«.
HARIBO LUKKER NED FOR DISKRIMINERENDE SLIK
Slikproducenten Haribo, som vil fjerne negerhovederne fra poserne med Skipper Mix for at undgå beskyldninger for racisme, overvejer også at fjerne andre produkter: Labre Larver. Fordi de opfattes som sexistiske. Vampyrer. Fordi de kan opfattes som en hån imod et etnisk mindretal i Rumænien. Zuluer. Fordi såvel zulustammen som medarbejdere på tv-stationen af samme navn kan føle sig stødt over at blive reduceret til en sort, klistret masse, som man kan gumle på. Vingummibamser. Fordi dyrevelfærdsorganisationer har peget på, at vingummibamserne giver et helt forkert indtryk af bamser generelt og er med til et gøre slikforbrugerne fremmede over for naturen og glemme, at bamser er levende individer af kød og blod og ikke af gelatine tilsat farvestoffer. Moppedrenge. Fordi de kan opfattes som nedladende i forhold til mandligt rengøringspersonale.

I ØVRIGT MENER JEG
at forargelsen over, at forfatteren Louise Østergaard som 38-årig har været i seng med Yihaa Hassan, da han var 16 år, er latterlig. 22 år er jo ingen aldersforskel. Men når det er sagt, kan jeg da godt undre mig over, hvad Hassan vil med sådan en gammel kælling. Klaus Risikokær, livssnyder

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her