Rollo - kan genkende talebanere.
Landbetjent A. Svendsen fra Pandrup frygter, at hans tjenestehund Rollo Svendsen bliver offer for Taleban: »Vi har på det seneste set flere eksempler på, at talebanerne kidnapper vestlige hunde. De går især efter hunde med en vis rang«, siger A. Svendsen. »Rollo er uden tvivl den højest rangerende hund her i området, og skulle der komme en talebaner forbi, føler jeg mig overbevist om, at Rollo er i farezonen. Derfor har jeg allerede for en uges tid siden sat et træningsprogram i værk, som skal gøre Rollo i stand til at genkende fjenden, når han møder den. Og angribe, før det er for sent«. »Træningen er forløbet på den måde, at jeg har sat nogle stolper op i baghaven med paphoveder på. Et enkelt af dem blev så udstyret med et langt skæg, så det lignede en talebaner. Jeg råbte 'Find talebaneren!', og hvis Rollo løb hen til den langskæggede, fik han en godbid, hvorimod jeg gav ham et sprøjt med haveslangen, hvis han kastede sig over en af de glatbarberede«. »Selv om Rollo efterhånden er blevet lidt gammel og tung i optrækket, er han stadig forholdsvis lærenem, og da vi nogle få dage efter træningen kom gående ned ad Vinkelvej, spurtede han pludselig af sted, inden jeg havde nået at opfange, hvad der var på færde. Oppe for enden af vejen kunne jeg se en fyr, der så ud, som om han var ved at kysse Rollo. Det viste sig at være vores lokale keramiker Jonas Flyvholm. Han havde været i gang med at læsse nogle lerfigurer ind i sin Citroën Berlingo, men var så blevet angrebet af Rollo. Jonas Flyvholm er kendt på egnen for sit lange skæg, og jeg var jo straks klar over, at Rollo havde forvekslet Jonas Flyvholm med en talebaner. Han ville ikke slippe hans skæg, før jeg fik lokket ham med en godbid«. »Keramikeren var forståeligt nok temmelig rystet og vred og trak i ren frustration politikasketten ned over Rollos hoved, så han dårligt kunne se. Det havde nu ikke været nødvendigt, synes jeg, for Rollo gjorde jo bare, hvad han havde lært, og når det kommer til stykket, kan man jo ikke vide, om Jonas Flyvholm skulle være blevet talebaner. Kunstnere får jo så mange sære ideer«. »Nå, men vi fik os da talt til rette, og jeg måtte betale ham 1.200 kroner i erstatning for en figur, der var gået til under tumulten. Til gengæld fik jeg stumperne med hjem. Det var egentlig min tanke, at figuren skulle stå på mit skrivebord, når jeg havde fået den limet sammen. Men det viste sig, at det såkaldte kunstværk forestiller skrævet på en fødende kvinde, hvor djævelens hoved kommer til syne. Og den slags kan man jo ikke have stående på sit skrivebord, hvis politidirektøren fra Aalborg skulle komme forbi«.
