Helle skriver: Jeg er dødtræt af jobrygter
Nå, nu skal det så hedde sig, at jeg har en hemmelig plan om at blive formand for EU-kommissionen eller snuppe en af de andre topposter i Bruxelles, der snart bliver ledige. Hvor er jeg dog træt af alle de rygter. Men folk, der kender mig, ved heldigvis godt, at jeg er en pligtopfyldende person, der ikke kunne drømme om at forlade posten, før jeg har fundet noget bedre. Det ville være fuldstændig imod min natur. Lige for tiden har Stephen og jeg også nok at gøre med at planlægge den nærmeste fremtid. Han bliver jo snart valgt til det britiske underhus og skal derfor bo i sin valgkreds i Wales og i London. Selv bliver jeg i København, fordi det ville se mærkeligt ud, hvis den danske statsminister boede i en by, hvis navn ingen danskere kan stave til, selv om uddannelsesniveauet er blevet hævet ganske væsentligt under den nuværende regering. Det vil selvfølgelig betyde, at Stephen igen kommer til at opholde sig så lidt i Danmark, at han ikke skal betale skat her i landet, og det er jo fint nok. Problemet opstår først, hvis jeg på et senere tidspunkt bliver nødt til at flytte til Bruxelles af arbejdsmæssige grunde. I den situation kan Stephen blive tvunget til at tage til Danmark i nogle uger om sommeren og plukke jordbær, så vi stadig kan få børnepenge. Men den tid, den sorg, og jeg rejser jo også meget allerede. I denne uge har jeg for eksempel været til topmøde om atomsikkerhed (No Clear Security) i Haag sammen med stats- og regeringschefer fra 52 andre lande. Vi var desværre for mange til at lave en selfie, hvor vi alle sammen kunne være med, men det var hyggeligt at sludre med Barack Obama igen og mindes, hvor sjovt vi havde haft det til Nelson Mandelas begravelse. Vi talte naturligvis også om situationen på Krim, og Obama var meget glad for at høre, at udenkrigsminister Martin Lidegaard er ved at indøve nogle nye, bistre ansigtsudtryk, som han kan tage i brug næste gang, han skal fordømme Putins fremfærd over for Ukraine. »Det er virkelig gode nyheder, Helle«, sagde Barack. »Jeg har prøvet at lære min vicepræsident, Joe, at se lige så bister ud som Martin Lidegaard, men det virker simpelthen ikke overbevisende, når manden altid render rundt med et grin, der ligner kølergrillen på en Buick Riviera fra 1966«. Jeg sagde til Barry, at han var velkommen til at sende Joe Biden til København for at træne mimik sammen med Martin, og det ville han bestemt overveje, for han mangler tit noget at sætte ham til.
