ATS: Skuffende Pisa-resultat for danske skoleelever

Lyt til artiklen

En ny Pisa-undersøgelse viser, at danske skoleelever er dårligere end OECD-gennemsnittet til problemløsning. For eksempel lyder spørgsmålet i ovenstående opgave: »Du bor i Ulleborg og skal besøge din ven i Nullersted. Hvordan kommer du lettest frem?«. I gennemsnit svarer 56 procent af de europæiske elever: »Ved at benytte strækningen på 3 kilometer«, hvorimod svaret for 87 procent af danskernes vedkommende lyder: »Ved at blive kørt af min far og mor«. Oluf Sørensen – er uforskammet og mangler indsigt.

LÆRER INDSTILLET TIL PRIS
Lærer Oluf Sørensen, Vrangsted Kommuneskole, er af såvel forældre som elever i 7. A blevet indstillet til ATS’ pris som Danmarks værst tænkelige lærer. I begrundelsen fremhæves det bl.a., at Oluf Sørensen er en meget ubehagelig person, hvis undervisning tager afsæt i pædagogiske metoder, der i dag kun anvendes på Fremmedlegionens sergentskole. At hans mangel på viden desuden er afgrundsdyb inden for alle de fag, han underviser i, gør ham også til en oplagt kandidat, hedder det videre. Oluf Sørensen benytter i vidt omfang mobning af enkeltelever som et instrument til at fange deres opmærksomhed. Det sker bl.a. ved at kalde dem ting som ’filipensfjols’, ’bumsefjæs’, ’Tykke Bertha’ og ’FedeFrida’. »Og til forældremøderne er han kendt for at svine os alle til, bortset fra de mødre, han synes ser godt ud, og som han derfor niver bagi. Han rakker konsekvent vores medbragte kager ned, og hvis der er rosiner i, piller han dem ud og smider dem efter os. Alt i alt er vi ikke i tvivl om, at Oluf Sørensen fortjener prisen som Danmarks værste lærer«, skriver 7. A . Dommerkomiteen mødes i næste uge for at tage stilling til, hvem af de i alt 23.389 lærere, der er indstillet, der går videre til finalen.

DOLKETINGSSANGER VILLE VISE SIN TAKNEMMELIGHED
ATS fik i går kontakt til manden, der under Dolketingets spørgetid rejste sig op og sang. Hvad var formålet med din happening? »Det var at vise min taknemmelighed. Jeg ønskede blot at gengælde de mange gange, hvor politikerne har givet os vælgere en sang fra de varme lande«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her