ATS: Antirygekampagne er helt hul i hovedet

Lyt til artiklen

ANTIRYGEKAMPAGNE ER HELT HUL I HOVEDET
Karl Halvtag, talsmand for stamgæsterne på bodega Den Gule Negl:

Nå, i formiddags kom John så ind på Neglen og var helt stirrevit. Han havde lige hørt i radioen, at ham der Nick Hækkerup og de andre kloge hoveder inde i Sundhedsministeriet vil sætte en hel masse millioner af til en kampagne, der skal få såkaldt lavtuddannede danskere til at kvitte smøgerne.

Hrrraaaarrrk.

Det var sgu aldrig sket i den gamle Hækkerups tid. Han både røg og drak, så det var en fornøjelse, og det tog han mig bekendt ingen skade af. Men nogle gange falder æblet langt fra stammen, og så er det jo op til os voksne at sætte tingene på plads. Derfor vil vi gerne invitere Nick Hækkerup på besøg på Neglen, så vi kan forklare ham et par ting eller to hen over et safarisæt og en pot skomager.

Hrrrurrrrkk-hrrumf.

Se, det ligger jo sådan, at os rygere er dem, der holder samfundets hjul i gang. For hvis som at vi ikke betalte vores tobaksafgift, hver gang vi købte smøger henne hos tjærehandleren, så ville Nick og hans kammesjukker ikke have råd til så meget som en liter benzin til deres ministerbiler. Så simpelt er det.

Derfor ville det jo ikke være skidesmart at få os til at holde op. Så meget kan vi da regne ud herinde på Neglen, selv om de fleste af os er ’lavtuddannede’. Til gengæld har vi nemlig gået i livets skole, hvor vi har lært at tjene til dagen og bajeren på den hårde måde, og vi har også set verden. Det skal man sgu ikke tage fejl af. John var for eksempel sømand i sine unge dage og sejlede med puder til Madras og alt muligt, men så gik det hverken værre eller bedre, end at han trimlede ned ad lejderen i en 100-hestes brandert og fik hele kroppen i gips, så han ikke kunne ryge i seks uger, og siden har han ikke sejlet.

Kun nogle gange, når han går hjem meget sent om aftenen, hahaha ... hrmpppfff-hrrrk-ptøj!

Gid fanden havde den hoste!

TELEFONFORHANDLINGER ENDER UDEN RESULTAT


TLO (Telefonerende Lægers Organisation) oplyser, at forhandlingerne med Region Hovedstaden om bemandingen på 1813 er brudt sammen:

»Og det er altså ikke vores skyld. Vi har ringet til vores modpart flere tusind gange, men de er helt umulige at komme i kontakt med«, siger en talsmand for TLO.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her