DAGENS TEKST: ESBEN LUNDES TALE TIL REKTORERNE
Venstre-apostlenes Ugerninger 15, 4. sal midt for
Mens Lars Løkke var statholder i Danmark, havde han som sin højre hånd en ung mand, der hed Esben. Og Esben, som var en Herrens tjener fra Vestjylland, så, at der var penge at spare på uddannelserne, og han samlede landets rektorer og talte således til dem:
»Sandelig siger jeg Eder: Jeres uddannelser er kornfede, og selv er I også ganske godt i stand, så hvad med, om I tog hjem og fyrede nogle fra jeres hird og ved samme lejlighed skar lidt ned på forplejningen i kantinen?«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























