PIZZA PALACE FLYTTER OG FÅR KØKKENHAVE
Pizza Palace i Kregme lukker med årets udgang og åbner igen i løbet af 2016 på en ny adresse i byen – nu med egen køkkenhave. Det oplyser indehaveren af det nordsjællandske madsted Ümerfar Glükbök, som ikke lægger skjul på, at han har ladet sig inspirere af Restaurant Noma:
»Da jeg så, hvor meget omtale, Noma fik ud af at offentliggøre deres flytteplaner, tænkte jeg straks, at jeg måtte prøve det samme. Og det har faktisk allerede givet pote, for i næste uge kommer der en journalist og en fotograf fra Halsnæs Avis og laver en større reportage om den kommende flytning«, fortæller en glad Ümerfar Glükbök, som har fundet nye lokaler tre husnumre længere nede ad vejen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























