Prins Ibn Offsaid al-Huttelihut: Har mange kontakter i den internationale fodboldverden, idet han stod for udbetalingerne af bestikkelse til ledende Fifa-folk, inden det blev besluttet at placere fodbold-VM i Qatar i 2022. Prins Ibn Offsaid har desuden haft et godt forhold til religiøse kræfter, siden han som generalsekretær for fodboldforbundet i De Forstenede Arabiske Emirater stod bag en forsøgsordning, hvor fodboldreglerne blev erstattet af sharialovgivning.
Luigi Pantalone: ’Don Luigi’, som han også kaldes, var i en årrække øverste ansvarlige for matchfixingen i Serie A, hvor over halvdelen af kampene i sæsonen 1996-97 endte med hans favoritresultat, 1-1. Den nu 86-årige Luigi Pantalone vil som Fifa-præsident arbejde for, at Fifa-præsidenten skal vælges for en 25-års periode og udstyres med diplomatisk immunitet, samt at VM i fodbold flyttes permanent til Sicilien.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























