AAGE NIELSEN FORSTÅR IKKE KONGEHUSET
Borgmesteren i Ny Væmmelse Kommune blev temmelig rystet, da han forleden læste, at mere end halvdelen af alle ridderkors bliver givet til personer med bopæl i København og nærmeste omegn.
»Det er jo rystende, at hovedstaden er så overrepræsenteret, og som borgmester i en kommune, der sætter en ære i at gøre en indsats for Danmark i en global agenda såvel på den korte som den lange bane, er jeg bestyrtet over, at kongehuset ikke kan se perspektiverne i at fordele deres ordener mere bredt, hvilket dels ville skabe større goodwill ude omkring i landet over for hoffet, dels ville være en stor fordel i den internationale markedsføring af kommunerne«, siger borgmester Aage Nielsen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























