GRATISAVIS FÅR NYT FORMAT Gratisavisen Metroxpress præsenterede i går sit nye format, der skal få unge til at fravælge nyheder på deres mobiltelefoner. »Vi har fået mange positive reaktioner. For eksempel var der en ung fyr, der sagde, at det var helt vildt retro«, fortæller chefredaktør Jonas Rathje (billedet). BREAKING NEWS: DER SKER EN DEL RUNDT OMKRING En undersøgelse foretaget af Institut for Ejendommelige Studier viser, at der er sket andet i verden i de seneste dage end lærerkonflikten. »Det er virkelig kommet bag på os, og jeg er sikker på, at det også vil chokere de fleste danskere«, siger institutleder Haldor Golman, »men vores meget grundige gennemgang af verdenssituationen har faktisk afsløret, at det vrimler med begivenheder derude, som vi bare ikke kender til her i Danmark«. »Vi ved ikke umiddelbart, hvad vi skal stille op med den nye viden, men det er da interessant alligevel«, tilføjer han.
GAKMAN: JEG ER OGSÅ NØGEN Thomas Gakman tog i går til genmæle over for de mange kritikere, der synes, at han udstiller kvindekønnet i sit nye nøgenprogram. »De har ikke forstået en kæft af det hele. Jeg viser jo også selv min isse frem«, siger han. FLAM & GJENGLERHvæsernes Redaktør skriger: Vi skrev i går, at den tidligere DSB-direktør Peder Nedergaard Nielsen i går var til møde med Waterfront. Der skulle naturligvis have stået, at han mødte sit Waterloo. Vi klebager.
ATS er Politikens daglige satirespalte.






























