Kødgrosserer og kompagnichef K. Spangenberg, Kulhuse, glæder sig over, at forsvarsministeren vil give Hjemmeværnet kraftigere våben:
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det af og til kan være svært for vores folk at opnå den fornødne respekt fra befolkningen, når de for eksempel regulerer trafikken i forbindelse med byfester, kræmmermarkeder og traktortræk. Men jeg tror, at en bilist vil tænke sig om en ekstra gang, inden han giver en hjemmeværnsmand fingeren, såfremt denne befinder sig i kanontårnet af en Leopard-kampvogn«, siger Spangenberg, som er leder af 51. Rullepølsekompagni.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























