Trafikordfører Kim Christiansen fra Dansk Folkevognsparti oplyser, at han bestemt ikke talte i håndholdt mobiltelefon under bilkørslen, sådan som det ellers ser ud på en video, der har floreret i medierne:
»Jeg har døjet med noget ørepine i flere dage, men på grund af en trafikprop i Mariager kunne jeg ikke nå hen til min praktiserende læge til den aftalte tid, så i stedet besluttede jeg at tage et billede af mit øre og sende det til lægen. Jeg var ikke klar over, at fotografering var omfattet af forbuddet mod håndholdt mobil under kørslen. Og mere er der ikke at sige om den sag. Farvel«, siger Kim Christiansen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























