Efter et grundigt forarbejde, som har indbefattet en studietur til København, kan borgmester Aage Nielsen i næste weekend byde velkommen til den første Pride-parade i Ny Væmmelse Kommune.
»Som en inkluderende kommune med en non-binær agenda vil vi gerne vise omverdenen, at vi bakker op om retten til forskellighed i en tid, hvor den heteronormative diskurs er aftagende, og da paraderne rummer endog meget store indtjeningsmuligheder, kan jeg ikke se nogen grund til, at vi ikke også skulle have sådan én«, siger Aage Nielsen, som har udnævnt sig selv til mangfoldighedsborgmester i ugen op til Væmmelse Pride.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























