Sagen om den falske fodboldspiller Bernio Van Doppelhagen er ikke den første, hvor Viborg FF er blevet snydt. I sidste sæson fik 1. divisionsklubben således et tilbud om at leje Cristiano Ronaldo.
»Men det fupnummer afslørede vi nu hurtigt, for allerede ved omklædningen viste det sig, at han gik i Björn Borg-underbukser, hvilket den rigtige Cristiano Ronaldo aldrig ville have gjort. Han ville naturligvis have benyttet sit eget underbuksemærke, og da vi foreholdt spilleren dette, brød han da også sammen og tilstod, at han kun havde spillet fodbold på amatørniveau i den montenegrinske serie 4«, fortæller sportschef Jesper Fredberg.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























