Finansminister Nicolai Wammen og hans kolleger skal lægge sig ned på gulvet og sige undskyld før hvert møde. Ellers vil Venstre ikke dukke op til nye forhalinger om en udligningsreform, siger partiformand Jakob Ellemann-Jensen.
»Vi må også kræve, at Venstre bliver førstevælger, når der er kage på forhalingsbordet, ligesom det ville være rart, hvis der blev indlagt pauser, hvor Astrid Krag kunne massere vores fødder«, tilføjer Jakob Ellemann.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























