ONKEL MORFAR SKRIVER
Hva’ fa’en er nu det for noget svagpisseri med, at man skal have ret til tidlig pension, hvis man har arbejdet, siden man var 17 eller 18 år?
Herregud, jeg blev sgu sendt ud at grave grøfter og stable gåselort, da jeg var 8, og hvis jeg beklagede mig, slog min far min ryg til en blodig masse med kileremmen fra sin gamle Ferguson-traktor, for dengang måtte vi alle sammen arbejde for føden – i modsætning til i dag hvor man kan gå direkte fra uddannelsesstøtte til dagpenge og derfra videre på efterløn uden at have haft andet fysisk arbejde end at flytte et ark papir fra den ene side af bordet til den anden.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























