INGEN VENNETJENESTER FOR AT STØTTE CLUB AAGE
Man kan ikke købe sig til tjenester fra Ny Væmmelses borgmester, Aage Nielsen, selv om man melder sig ind i den erhvervsklub, der samler penge ind til hans valgkamp. Det understreger borgmesteren selv, efter at lokalpressen har beskæftiget sig kritisk med pengeklubben.
»Club Aage, som erhvervsklubben hedder, er udelukkende et socialt forum, hvor medlemmerne mod betaling får adgang til eksklusive briefinger om den politiske situation, sådan som jeg ser den på såvel den korte som den lange bane, efterfulgt af en god frokost«, siger Aage Nielsen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























