LYNINTERVIEW
Justitsminister Nick Hækkerup, kan du uddybe, hvorfor socialdespoterne mener, at overvågning og indskrænkninger i borgernes rettigheder er reel frihed?
»Ja, det synes jeg da er evident. Indskrænkninger og forbud skaber tryghed. Og tryghed er lig med frihed. Hvis du for eksempel indfører udgangsforbud, hvad vi ikke har tænkt os at gøre, men man skal jo aldrig sige aldrig, så er det for at forhindre folk i at bevæge sig uden for og gøre noget dumt, som de vil fortryde senere. Inden for hjemmets fire vægge kan de til gengæld opføre sig næsten lige så tosset, de vil. Selvfølgelig under ansvar. Det er reel frihed. Det har direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, ikke forstået. Men selv Josef Stalin forstod det. Og jeg kan nævne mange andre eksempler«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























