Borgmester i Ny Væmmelse kommune Aage Nielsen vender sig imod et forslag om, at det skal være nemmere for borgerne at følge med i, hvilke firmaer, foreninger eller privatpersoner, der har givet penge til lokale partier eller politikere. Forslaget kommer fra Transparency International Danmark, men Aage Nielsen mener ikke, at de ved så meget om, hvordan kommunalpolitik fungerer.
»Det er tydeligt for mig, at den pågældende organisation ikke er forankret i en lokalpolitisk agenda, som på sigt kan skabe den forandringsvillighed, der er nødvendig, hvis beslutningstagere skal implementere de processer, der på den lange bane kan skabe et rum for strukturelle forandringer fremadrettet«, siger Aage Nielsen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























