Tidligere faglig direktør Kåre Mølbak har anmodet om polititilhold mod Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen. Det fremgår af dokumenter, som ATS er kommet i besiddelse af. Barbara Bertelsen har bl.a. kaldt Mølbak »en total fej kujon«, og selv om epidemiologen er gået på pension, er han stadig bange for at blive opsøgt af hende.
Også en række medier er blevet udsat for Bertelsens retorik. Men selv om hun har luftet ideen om at nikke dem en skalle, ønsker de ikke noget polititilhold. »Vi har tværtimod længe ønsket at komme i kontakt med hende, men det er faktisk hende, der prøver at holde os på afstand«, siger en chefredaktør.
ATS er Politikens daglige satirespalte.



























