Genåbningen er ikke lige populær hos alle. Den 47-årige key account manager Jan Larsen, Vanløse, mener således, at det er et indgreb i den personlige frihed, at han nu igen er blevet bedt om at møde på sin arbejdsplads.
»Under nedlukningen har jeg siddet derhjemme foran computeren iført slåbrok eller sågar underbukser og netundertrøje. Den mundering bliver ikke accepteret på min arbejdsplads, hvor det er et krav, at jeg har jakke på«, sukker Jan Larsen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























