LYNINTERVIEW
Rektor Mikkel Kjellberg, er det korrekt forstået, at ledelsen på Hærværksholm Kostskole ikke kender til vold, overgreb og mobning blandt eleverne?
»Ja, det kan jeg garantere, at vi ikke gør! Derimod har vi hørt om en del uheld, hvor elever siger, at de er gået ind i døre eller faldet ned ad trapper. Men vi har også virkelig mange døre og trapper på kostskolen, så det er der egentlig ikke noget mærkeligt i«.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























